På værelserne er:

Sovebriks/seng med liggeunderlag

Skrivebord med stole

Diverse lamper

Garderobeskabe - nøgle udleveres af personalet.

Bad og toilet

 

Værelsernes indretning og størrelse er forskellige, alt efter om du skal bo på Bispebjerg eller Valby. Dog vil ovenstående være på alle værelser.

Du medbringer selv:

Personlige ting

Dyne & pude (Du kan evt. leje dyne + pude til 300 kr. for en hel skoleperiode. Du betaler ved indflytning).

Dyne- og pudebetræk

Lagen og håndklæder

Kop, glas, flad tallerken, dyb tallerken samt ske, kniv og gaffel som minimum (Bruges uden for kantinens åbningstid)

 

Du kan vaske dit tøj m.m. i skolehjemmets vaskeri. Det koster 40 kr. pr. vask inkl. sæbe / tørretumbler, betaling se indkaldelsesbrev.


Du sørger selv for toiletpapir, sæbe og lign. 

Forsikring

Skolehjemmet er omfattet af Statens selvforsikringsordning og dækker således ikke dine personlige ting, samt skader forvoldt af dig selv eller besøgende. Du skal undersøge, hvordan din egen husstandsforsikring dækker under ophold på skolehjemmet.

Du er erstatningspligtig for hvad du måtte forvolde af skade på skolehjemmets bygninger og inventar

Trådløst Internet

Skolehjemmet har trådløst Internet på alle værelser og fællesområder. Skolehjemmet påtager sig intet ansvar i forhold til medbringelse samt brug af computere. Du får ved indflytning en kode til det trådløse Internet. I hver afdeling findes en elevprinter som du kan benytte, du betaler selv for papir.

Der kan forekomme lav hastighed på nettet da vi bor mange på skolehjemmet, så HUSK at bruge internettet med omtanke, så alle beboer har gavn af det.

Udflytning

Fraflytning sker på sidste skoledag. Du skal senest tre dage inden give skolehjemmet besked om på, hvilket tidspunkt mellem kl. 6 og 8 på udflytningsdagen, du ønsker at få synet værelset og aflevere nøgle/nøglekort. Husk at overholde tiden, da adgangskort til værelset udløber. 

 

Hvis du flytter før skoleforløbet afsluttes, skal du henvende dig til skolehjemmets personale for at aftale udflytning.

 

Værelset skal afleveres i rengjort stand. Manglende rengøring vil medføre et gebyr på mindst 500 kr.