logo
   
 
line decor
english
line decor
 
 
 
 

 
 
Hvem er vi?

 

God arkitektur, smukke materialer og en rodfæstet håndværkerkultur. Det er de byggesten, Håndværkerskolehjemmet på Bispebjerg er bygget på.

Nogle erhvervsuddannelser er så små, at de kun udbydes på en enkelt eller få tekniske skoler landet over, eller uddannelserne kan være udbudt af en enkelt fagskole. Det betyder, at elever fra andre landsdele må rykke teltpælene op for en kortere periode.

De må flytte på skolehjem.

I København besluttede Lærlingeforeningen - eller: Foreningen til Lærlinges Uddannelse i Håndværk og Industri - omkring 1970 at opføre et nyt skolehjem. Foreningen erhvervede en grund på Bispebjerg og formåede nogle år senere arkitekten Poul Kjærgaard til at tegne et hus, der bekender sig til, hvad senere tider utvivlsomt vil kalde nyklassisk, dansk arkitektur - et byggeri i sten med høje taglinier, grønne udemiljøer og fælleslokaler præget af flotte materialer.

Skolehjemmet blev til en selvejende institution og er dermed enestående blandt de omkring 30 skolehjem, der findes i Danmark. Dørene blev åbnet i august 1976.

 

 
 

 

 


 
 

profil
 

 
 
      Håndværker-Skolehjemmet i København, Bispebjerg Park Allé 12, 2400 Kbh. NV   Web Admin: Søren Bo