Håndværker Skolehjemmet i København

De nye EFG-uddannelser havde skabt behov for en ny type lærlingeboliger, hvor unge under deres uddannelse ved de nu centraliserede skoler for de forskellige fag kunne bo hensigtsmæssigt. De skulle have deres egne boliger, men skulle inspireres til at mødes i debat og fællesaktiviteter på tværs af faglige opdelinger.

 

Til dette formål fandt man det ønskeligt med anlæg dimensioneret til at huse ca. 100 elever.

 

I Københavnsområdet, hvor behovet var størst, var det vanskeligt at skaffe en egnet grund, men ved samvirke med Håndværkerforeningen i København, kom et areal i Bispebjerg Parkalle ved ”Håndværkerhaven” ind i billedet.

 

Dette lille ubebyggede areal lå som en lagune i den ellers stramme bygningsfront på parkalleens nordside, et restareal tænkt som udvidelsesmulighed for de bagvedliggende institutioner. Arealet viste sig at kunne udskilles og formes nogenlunde rimeligt ved velvillige magelæg med Håndværkerforeningen.

 

Programmets hovedkrav var selvstændige hybelboliger samlet i grupper med egne fællesrum og endvidere i en større fællesbygning for spisning, ophold og møder samt andre rekreative og hobbyprægede fællesaktiviteter.

Bestemmende for anlæggets plan og udformning blev derfor opdeling i enkelthuse svarende til den ønskede gruppestørrelse samlet i tvillingeblokke og placeret langs grundens ydre kontur, mens en fællesbygning slutter sig til et indre gårdrum med fælles udeareal også for naboinstitutionerne.

 

Enkelthusene er koblet sammen to og to omkring et lille gårdrum med adgang både direkte til Bispebjerg Parkalle og fra den langsgående fællessti, som hævet over parkeringsarealet fører frem til det lille torv foran fællesbygningen.

 

Boligenheden, elevhjemmet har et sove- og arbejdsrum med eget bad og toilet og med en garderobeforstue. 

 

I enkelthuset i normalplan er fire af disse boligenheder samlet omkring en fireløbstrappe, i en sneglegang opefter, idet de enkelte enheder er forskudt i ¼ etage for hinanden, en ud for hver bolig. I et enkelthus er der på denne måde indrettet i alt 10 boliger og desuden i nederste gangniveau et opholdsrum med tekøkken fælles for gruppen på 10. I de fem dobbeltblokke er der således i alt 100 elevboliger.

Med udformningen markerer blokkene sig som enheder med modstillede, ensidigt hældende overflader. Mod Bispebjerg Parkalle følger de en linje og lukker rummet ind mod de eksisterende institutioner.

 

Med enkelthusenes kobling og ved deres forordning er det tilsigtet at formidle overgangen i parkalleen fra østendens stramme blokke med den mere åbne bebyggelse vestpå og således forene alleens nordfront samtidig med, at det nye skolehjem klart udtrykker sin egenart overfor den omgivende bebyggelse.

 

For mere omfattende fællesaktiviteter blev det udlagt til en selvstændig fællesbygning med forskudte etager. I indgangsniveau mod torvet ligger en forhal, kontor og en opholdsstue med pejs. Et halvt trappeløb fører ned til den store spise- og samlingsrum, yderligere et halvt løb ned til underetagen med hobbyrum, klædnings- og baderum mv.

 

At hele byggeriet havde beskedne økonomiske rammer har været bestemmende. Enkle håndværksmæssige konstruktioner er anvendt overalt. Ydervæggene er udført af rødt murværk.

Til etageadskillelser er anvendt standart betonelementer. Trapperne er præfabrikerede og udført af beton, tagene er dækket med tegl. Vinduer og døre er af træ.

 

Med håndværkerorganisationerne og erhvervsuddannelsen involveret i sagens tilblivelse, var det naturligt at inddrage Murerfagskolens elever som praktikanter.

 

Det skete ved fællesbygningen, som er udført alene af murerlærlinge.

 

Det anføres, at skiftegangen i boligblokkene blev utraditionelt, men rationelt. 10 skifter lig med 70 cm, dvs. en fjerdedel af standartetagehøjden på 280 cm. Dette for på enkel måde at tilpasse gulvhøjdernes forskydning til fireløbtrappens reposer.

 

Blandt initiativtagerne var undervisningsministeriets direktør for erhvervsuddannelserne, O. Mikkelsen og formanden for Foreningen til Lærlinges Uddannelse i Industri og Håndværk, oldermand litograf V. O. Permild.

 

De ansvarlige arkitekter var; Arkitektfirmaet Poul Kjærgaard.